Foto: Susan Aino Kjær – Annelie vandt kl. 1 i Odediencde
Foto: Susan Aino Kjær 1. Viceborgmester Søren Thomsen holder åbningstalen

Efter lang tids planlægning og masser af arbejde, nåede vi frem til weekenden, hvor vi skulle være vært for IHF World Championship i IGP og Obedience på Glamsbjerg IF stadion – stor tak til både foreningen og Lone, som stod for den løbende beværtning i hele weekenden.

26 tilmeldte og 22 stillede (desværre 4 afbud i sidste øjeblik).

Fredag var den officielle start og her kom 1. viceborgmester Søren Thomsen og holdt en spændende tale om venskaber på tværs af nationaliteter.

 

I løbet af dagen, havde deltagerne mulighed for at prøvetræne på banen.

Lørdag var det Obedience der stod for “underholdningen” på stadionet, mens IGP kørte mod Ebberup, for at gå spor på 3 marker.

På stadionet kunne vi følge nogle flotte præstationer og selv om deltagerantallet ikke var så stort i klasse 1 og 2, fik Annelie Arenshøj og Hofflerteamet’s Willy i klasse 1, viste rigtig flot arbejde og belønnet med 1. pladsen.

I klasse 2 var det Susanne Bagger-Sørensen og Danny von der Ronheide, der skulle starte i klasse 2. Desværre var der lidt spændende uden for, så det endte med en ommer.

I klasse 3 havde vi i år ingen deltagere, men det var en oplevelse at se de dygtige hunde, især den svenske deltager Susanne Ortmanns og Wicca vom Hause Luka fik vist hvordan det skulle gøres, og blev en værdig Verdensmester, stort tillykke til hende.

Foto : Antje Engel – vinder af Obedience Suanne Ortmann

GP-hundene fik prøvet kræfter på den danske muld, da de skulle finde vej i marken. Der blev vist fint hundearbejde, og selv om nogle fik en lidt dårligere start, så var alle klar til næste dags opgaver.

Søndag var kun IGP, og vi startede kl. 08.00 med lydighed.

Foto: Peter Gensø

Vores danske deltager Pia Skovmose og Baia iz Mesta Vrtnic var klar, men desværre var Baia ikke færdig med morgens rengøring, så det endte med en diskvalifikation. Det var rigtig ærgerligt, men I er klar til næste år.

Foto: Peter Gensø

Ellers fik vi set rigtig flot arbejde hele formiddagen og så var vi klar til sidste disciplin, gruppe c, forsvarsarbejde.
Men en hel weekend med arbejde, kan nogle gange ændre arbejdsindsatsen, og det kunne især ses i klasse 1, hvor kun en hund gennemførte Gruppe C, men det er hvad der kan ske.

Foto: Karen Marie Pedersen – vores 3 figuranter, Morte, Lasse og Bo

I klasse 2 var det Dóra Békési med  Pusztai Pandur Spirit  fra Ungarn der viste flot arbejde og sluttede på 1. pladsen.

I klasse 3 var en hel del mere spænding om, hvem der skulle vinde årets titel, men efter en flot præstation, var det Dr. Beatrix Wagenbrenner  med Djambo Grofje Celjski fra Tyskland, der kunne række hænderne i vejret som ny verdensmester i IGP 3  i IHF. Stort tillykke til jer.

Foto: Antje Engel

Dagen sluttede af med en sidste præsentation af alle hunde og førere og selvfølgelig præmieoverrækkelser.

 

Her skal også lyde en kæmpe tak til alle jer, som hjalp til i hele weekenden
Især kæmpe tak til styregruppen (Susan Aino Kjær, Lasse Stoklund, Michael Ravn, Torsten Lundstrøm og Eva Paulin) for jeres kæmpe arbejde gennem lang tid og super samarbejde 🙂

MH Steen

 

Se mange flere billeder på FB TRYK HER

 

Resultaterne fra Verdensmesterskabet 2023 TRYK HER

 

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————

 

Dansk Hovawart Klub er i samarbejde med den svenske hovawart klub, arrangør af VM i IGP og Obedience i IHF regi (IHF – Internationale
Hovawart Federation)

Det afholdes d. 15. til 17. september 2023, på Glamsbjerg FC’s stadion, Assensvej 5, 5620 Glamsbjerg.

Fredag formiddag har deltagerne mulighed for at prøve banerne og om eftermiddagen er officiel åbning af konkurrencerne.

Lørdag er der Obedience på Glamsbjerg FC’s stadion, mens IGP starter med spor (gruppe A) i lokalområdet.

Søndag er der IGP lydighed (gruppe B) og efterfølgende forsvarsarbejde (gruppe C).

Når alle discipliner er færdige, vil der være fælles præmieoverrækkelse.

Der er GRATIS adgang til Glamsbjerg FC’s stadion i hele weekenden og der vil være mulighed for at købe div. i klubhuset.

Følg med på FB hvor alle oplysninger om VM bliver løbende opdateret (Se her)

Parkering kan ske på Vestfyns Gymnasiums P-plads, Langbygaardsvej 4 5620 Glamsbjerg eller ved Glamsbjergskolens P-plads, Kaj Nielsens Vej 10, 5620 Glamsbjerg.
Parkering ved Glamsbjerg FC’s stadion er ikke muligt, da den er optaget af deltagerne.

Der er tilmeldt 26 deltagere, og de kommer fra flg. lande:
 Tyskland, Ungarn, Østrig, Italien, Norge, Sverige og Danmark.

Vi håber at rigtig mange vil komme forbi i løbet af weekenden