I Dansk Hovawart Klub har vi et kåringsudvalg, der hvert år afholder mentalbeskrivelsesarrangementer. Det tilstræbes, at der afholdes beskrivelser både øst og vest for Storebælt.
Der er 2 beskrivelser. Den Almindelige Mentalbeskrivelse og Den Udvidede Mentalbeskrivelse.
For at komme til en Almindelig Mentalbeskrivelse skal hunden være fyldt 10 mdr. Der er ingen overgrænse for hvor gammel hunden må være, men vi anbefaler at du kommer før den er 2 år. Så får du det mest rigtige resultat, og resultatet vil indgå i en statistik, DKK fører over, hvordan Hovawarten ligger i gennemsnit.
For at komme til Den Udvidede Mentalbeskrivelse skal Den Almindelige Mentalbeskrivelse være gennemført, og der skal være mindst 4 mdr., gerne mere, mellem beskrivelserne.
Din hund skal være fyldt 2 år.
Vi anbefaler IKKE at du stiller med en tæve i løbetid, da det ofte påvirker dens reaktioner en del.
Det gælder især på Den Udvidede Mentalbeskrivelse.
Vi anbefaler, at man ikke udskyder beskrivelserne, da der jo kan komme noget i vejen for et tidspunkt, som familiefest, ferie, sygdom m.m.
Hvis man gerne vil have sin hund avlskåret, skal beskrivelserne være gennemført før hunden fylder 5 år.
På mentalbeskrivelserne udsætter vi hunden for forskellige oplevelser, og registrerer dens reaktioner på disse.
Momenterne og registrering af hundens reaktion er opbygget sådan, at man ser på den umiddelbare instinktive reaktion, der stammer fra den arvelige mentale ballast hunden har, og i mindre grad på hvad den har lært.
At disse mentale egenskaber er arvelige, er velkendt. Problemet er, at de er vanskelige at måle og sætte på formel.
Det er jo nemmere med f.eks. højde eller farver.
Men i Sverige udviklede Statens Hundeskole en test, der blev brugt til udvælgelse af brugshunde, og til at målrette avl af disse. Sven Jærverud, skolens leder, fik mentalbeskrivelsen indført i den svenske brugshundeklub
I midten af halvfjerdserne begyndte Rottweilerklubben i Danmark at bruge den.
I dag er beskrivelserne noget der udføres af DKK, og de står for beskriverne, uddannelse af disse og registrering af resultater m.m.
Som sagt er beskrivelserne bygget op, så man i videst muligt omfang får beskrevet hvordan hunden reagerer instinktivt på baggrund af sine gener, altså arv.
Der er faktisk evidens for, at de resultater vi får, er arvelige.
Den svenske forsker, Per-Erik Sundgren, fra landbrugs-universitetet i Uppsala, har i sin doktorafhandling bevist, at den bedømmelse en hund får på en mentalbeskrivelse, nedarves til hvalpene.
Afhandlingen bygger på over 4000 mentalbeskrivelser.
Arveligheden er ret høj, typisk mellem 27 og 37 procent. Det er nok til, at vi kan flytte hundes mentalitet i en ønsket retning.
Det er vigtigt, at der ikke trænes på de momenter vi præsenterer hunden for, da den jo så i for høj grad reagerer miljøbegrundet og ikke på sin arvelige ballast.
Meningen er jo ikke at se, hvor godt hunden er trænet, det er der jo andre prøver og tester til.
Men du bør naturligvis miljøtræne og socialisere hunden godt.
Beskrivelsen er bedst, når din hund har oplevet en del af verden.
- Du vil opleve, at du får en forståelse for din hunds naturlige reaktionsmønstre og adfærd.
- Er din hund lidt forsigtig
- den måske meget legesyg
- Er den mere eller mindre følsom for lyd
- Er visuelle påvirkninger
- Er den en ”hård hund”, der ofte vælger at true ad grimme ting
- Vælger den måske at lægge lidt afstand til det der sker.
- Evner den at lægge oplevelsen bag sig, når vi har vist den, at der ikke var noget at være nervøs for.
Det kan være nyttig viden i opdragelse og træning og i den daglige omgang med din hund. Man ser også hvordan hunden reagerer i forhold til racens gennemsnit. Ud over det indblik du får i din hunds hjerne. så hjælper du med til at samle vigtig viden om hvordan mentaliteten er hos vore Hovawarter i de forskellige linjer.
Efter en beskrivelse får du en kort gennemgang af, hvordan vi synes din hund har reageret.
Men vi er lidt presset på tiden, så du er velkommen til at kontakte klubben senere, for at få en nærmere forklaring på hvad skemaet viser.
Vi har endnu ikke set en hund, der har gennemført en almindelig og en udvidet mentalbeskrivelse, og ligget lige på ønskeprofilen hele vejen igennem.
Så lad dig ikke gå på af, at din hund ikke rammer plet. Et felt lidt til den ene eller anden side i forhold til ønskeprofilen kan for mange måske endda være ønskværdigt.
For opdrættere er beskrivelserne et godt redskab til at finde den rigtige kombination af tæve og hanhund, og dermed få hvalpe der passer til ens avlsmål.
Hvis ens tæve f.eks. har nogen svage sider, hvad alle jo har, så bruger man en hanhund, der trækker i den rigtige retning.
Derfor kan en hanhund med 18 mærker være et bedre valg end en med 10 mærke, hvis den har sine styrker, der hvor tæven er lidt svag. Og derudover tages der jo også hensyn til sundhed og udseende, men det er en helt anden boldgade
De 8 momenter der indgår i Den Almindelige Mentalbeskrivelse er
1: Kontakt. Vil hunden ta kontakt til en venlig fremmed, følge med, og lade sig håndtere.
2: Hundens lyst til leg.
3: Jagt. Hundens lyst ti at løbe efter en hvid klud og fange den.
4: Aktivitet. Hvordan reagerer hunden, når der intet sker i 3 minutter.
5: Hundens reaktion på en figur der pludselig kommer op.
6: Hundens reaktion på en pludselig lyd.
7: Hundens reaktion på truende figurer, her i form af 2 spøgelser der nærmer sig.
8: Hundens reaktion på skud.
Mentalbeskriverne krydser af i et skema, som du kan se herunder. I skemaet er der markeret nogle felter, der viser hvor man mener en Hovawart ideelt bør ligge.
Det kalder vi en ønskeprofil. Den er udarbejdet af Dansk Hovawart Klub i samråd med DKK.
Her er link til de skemaer der benyttes i “Alm. Mentalbeskrivelse”
Grundlaget for ønskeprofilen er det mål, der er beskrevet i racestandarden for Hovawart.
Der står:
Hovawarten er en anerkendt brugshund med alsidig anvendelse. Af natur er den ligevægtig og godmodig, men besidder også forsvarsinstinkter. Den er selvsikker og robust, har et middel temperament og gode anlæg som sporhund. Den harmoniske kropsbygning og en meget stærk tilknytning til sin familie gør den fremragende egnet som ledsager og som vagthund, forsvars-, rednings- og spor hund. En Hovawart må ikke være aggressiv, ængstelig, skudræd eller sløv.
På Den Udvidede Mentalbeskrivelse er der tilføjet yderligere 5 momenter, og belastningen af hunden er noget større.
De ekstra momenter er:
1: Lyst til at lege trækkeleg
2: Lyst og evne til at finde bortløben hundefører
3: Nysgerrighed. Man ser om hunden er interesseret i en raslelyd fra et buskads eller lignende.
4: En truende person
5: En figur på en slæde
Her er link til de skemaer der benyttes i “Den Udvidede Mentalbeskrivelse”
I den udvidede beskrivelse er der et system med mærker.
De markerer hvor reaktionen ikke passer helt med ønskerne for hvordan en Hovawart skal reagere optimalt.
For at bestå må der max opnås 29 punkter, og der må ikke være reaktion på skud i felt 4 eller 5.
Rent praktisk sker der det, at en af de 4 eller 5 beskrivere vil være din guide, og fortælle dig hvad du skal gøre.
De andre får tingene til at ske. En eller to går og sætter krydsene, men der er mange øjne på.
Vi snakker ofte sammen for at få det mest korrekte kryds sat.
Så alt afhænger ikke af en enkelt ”overdommer.” Beskriverne fungerer som et team.
De oplevelser vi udsætter hundene for, kan måske virke lidt voldsomme, men er ikke større end de påvirkninger vores hunde kan udsættes for i dagligdagen. Men for nogle enkelte hunde bliver det alligevel for meget, og derfor sker det, at vi, eller hundefører, vælger at standse beskrivelsen inden den er færdig. For begge beskrivelser gælder, at man kan stille en gang mere, efter mindst 4 mdr.
I vil næsten alle opleve, at få en meget træt hund med hjem, da den virkelig har fået en på opleveren.
Kildeangivelser: Bogen ”Mentalbeskrivelsen” af Sten Søndergaard
Bogen “En ven for livet” af Sascha Bonde Henriksen
Artikler i Hovawartbladet af Grethe Nielsen
DKKs hjemmeside
Foto: Claus Harding Hansen