Peter Thorslund Mortensen
– ny næstformand i Dansk Hovawart Klub

Jeg er 54 år og bor på Hornsherred sammen med min kone Helle, som er aktiv i Dansk Hovawart Klubs avlsudvalg, og vores to hovawarter: Asta på snart 12 år og Nemo på 2 år. Hovawarten har fulgt mig gennem mange år, og i alt har vi haft fire hunde af racen, som alle har været en stor del af vores liv og min hverdag.

En stor del af min fritid bruger jeg på eftersøgningstræning i Vestsjællands Brandvæsens Frivilligenhed, hvor jeg også er leder af Hundegruppen. Jeg har en særlig interesse for hundens mentale egenskaber og blev uddannet mentalmiljøtræner fra SearchHouse i 2025. Derudover har jeg tidligere siddet i Dansk Hovawart Klubs bestyrelse i 10 år, hvilket har givet mig et solidt indblik i klubbens arbejde og udvikling.

Til daglig arbejder jeg som leder i en større amerikansk virksomhed, der tester og certificerer produkter. Men når arbejdsdagen er slut, er det hundene og arbejdet med dem, der fylder mest.