Mit navn er Andreas Petersen, og jeg er årgang 1960. Jeg er født og opvokset på landet og bor stadig på min fødegård. Hjemme hos os har der altid været hund – dengang uden træning, for hunden var både jagtmakker, vagthund og legekammerat. Senere, som selvstændig landmand, havde jeg ikke længere tid til jagt, og da jeg skulle have ny hund, ledte jeg efter en god gårdvagt.

I 2005 faldt jeg – via det dengang nye internet – over racen hovawart. Jeg anede ikke, hvad det var, men den passede perfekt til det, jeg søgte. Da der ikke var hvalpe i Danmark, hentede jeg Saxo i Wismar. Det blev hurtigt tydeligt, at en hovawart var noget helt andet end de retrievere, jeg var vant til i landsbyen. Den lokale DcH mente, at det var lige sent nok at begynde indkaldstræning efter halvandet år med fri opdragelse, og Saxo nåede da også at blive far til mange af byens retrieverhvalpe – allerede som 7 måneder gammel.

Det blev starten på mit forhold til både racen og Dansk Hovawart Klub. Jeg søgte hjælp hos klubben, som heldigvis havde en træningsuge på Fyn, og herfra tog det fart. Nogen fortalte mig, at Saxo var pæn og havde gode papirer, så jeg fik ham mentalbeskrevet – og det fangede mig for alvor.

I dag er det især arbejdet med mentalbeskrivelse, der interesserer mig. Min nuværende hund, Freja, er direkte efterkommer af Saxo, og det er fascinerende at se, hvordan egenskaber, man ikke forventer er arvelige, alligevel kan gå igen. Sammen med Sarah Nielsen fra Mors er jeg en del af DKK’s mentalbeskriverteam og beskriver derfor også mange hunde af andre racer. Det gør det tydeligt, hvor anderledes – og særlige – hovawarter egentlig er.