Mentalbeskrivelse/Mentaltest
Hvad er en mentalbeskrivelse/mentaltest
Dansk Hovawart Klubs mentalbeskrivelse og mentaltest ligner hinanden meget. I begge tilfælde beskrives hundens temperament ved hjælp af en speciel udformet test.
Et sådant testarrangement er naturligvis en vigtig begivenhed for både hund og fører. Overfladisk set kan det ligne de situationer, som mange hundeførere har været ude for på udstillinger og til brugsprøver; men der er en markant forskel.
På Dansk Hovawart Klubs tests måler og beskriver vi hundens reaktion på forskellige påvirkninger, som hverken du eller hunden på forhånd kender fra jeres hverdag, og som I derfor heller ikke har trænet på at dygtiggøre jer i.
Testsystemet er opbygget af en række forskellige og meget standardiserede testmodeller, hvor det er vigtigt, at de påvirkninger, hunden udsættes for, ikke i forvejen indgår i hundens erfaringsgrundlag.
Hundens reaktioner på de forskellige testmodeller vil derfor overvejende være betinget af medfødte anlæg – ikke af tillærte erfaringer.
At testmodellerne er meget standardiserede skyldes naturligvis, at de påvirkninger, hundene udsættes for, skal være ens fra hund til hund. Kun på den måde kan man sammenligne resultaterne og bruge dem som et vigtigt redskab ved valg af avls partner.
Forældredyrenes testresultater giver også hvalpekøbere større sikkerhed for, at den hvalp, de beslutter sig for, nu også opfylder de krav og ønsker, de har til hvalpens temperament og mentalitet.
Den mentale konstitution er nemlig præcis lige så arvelig som den fysiske.
Da forskellige opdrættere og hvalpekøbere jo stiller forskellige krav til deres avlsdyr eller hvalp, er der vide rammer for, hvad der er gode eller mindre gode testresultater.
Klubben har udarbejdet en raceprofil, der er angivet på testskemaet. Raceprofilen er imidlertid ikke nogen facitliste for, hvordan en hund skal reagere. Det afhænger jo i høj grad af de ønsker, man selv har. I stedet skal raceprofilen forstås som Dansk Hovawart Klubs bud på, hvordan klubben ønsker, at gennemsnittet af de testede hunde skal reagere på de forskellige testmodeller. Man kan sige, at raceprofilen er klubbens officielle avlsmål for hovawartens temperament.
Klubben har mentaltestet hunde i snart 20 år, og det er endnu aldrig sket, at en hund har ramt idealprofilen helt præcist. Der vil altid være afvigelser fra idealet.
Tests
Helt grundlæggende tester vi nogle vigtige egenskaber og anlæg, som alle hunde er i besiddelse af.
Letheden, hvorved de udløses og styrken i reaktionerne varierer fra hund til hund og ikke mindst fra race til race. Derfor vil raceprofilen være forskellig fra race til race.
Ved Dansk Hovawart Klubs mentalbeskrivelse anvender vi Dansk Kennel Klubs mentalbeskrivelse, mens vi ved den store mentaltesten bruger en udvidet test.
Kort beskrevet er mentaltesten en udvidet udgave af Dansk Kennel Klubs mentalbeskrivelse, og derfor indgår alle mentalbeskrivelsens testmodellerne også i den store mentaltest.
Følgende testmodeller i de to tests (mentalbeskrivelse/mentaltest) er helt ens:
1./1. Kontaktvillighed
(Hundens lyst til at tage kontakt til fremmede mennesker)
2./2. Legelyst
(Hundens lyst til at engagere sig i leg samt evnen til at samarbejde)
3./4. Jagtlyst
(Hundens lyst til at forfølge og fange et bytte)
4./8. Aktivitetsniveau.
(Hundens reaktion på tvungen passivitet, når forventet oplevelse udebliver)
5./6. Overraskelse.
(Hundens reaktion på en visuel overraskelse)
6./7. Overraskelse lyd
(Hundens reaktion på en kraftig, langstrakt lyd)
7./11. Spøgelser (revirforsvar)
(Hundens lyst til at afvise indtrængende på dens revir)
8./12. Skudprøve.
(Hundens følsomhed overfor skud)
I mentaltesten indgår yderligere følgende testmodeller:
3. Nysgerrighed.
(Hundens lyst til at holde rede på, hvad der foregår indenfor dens revir)
5. Flokfornemmelse.
(Hundens lyst og evne til at finde et forsvundet flokmedlem)
9. Social kamplyst.
(Hundens lyst til at besvare en kampudfordring)
10. Trueadfærd
(Hundens lyst til at besvare en udfordring med trueadfærd)
I forbindelse med testen beskrives bl.a. vigtige sider af hundens nervesystem, nemlig skræk/flugt, evnen til at afreagere ubehagelige oplevelser, konfliktadfærd (evnen til at vælge en hensigtsmæssig adfærd i forhold til oplevelsen samt koncentrationsevnen. Endvidere beskrives bl.a. hundens tilbøjelighed til at reagere med trusler og kampadfærd.
Hvad kan testen bruges til
Ud over de allerede nævnte formål (avlsudvælgelse og hvalpekøb), kan man gennem viden om hundens mentale sammensætning få gode anvisninger (metodevalg) til både den almene opdragelse og til den mere specifikke træningstilrettelæggelse.
Testen kan evt. give svar på opdragelsesmæssige eller træningsmæssige problemer, og hundeejeren får dermed en mulighed for at ændre hundens adfærd i positiv retning.
Endvidere øger testsystemet den almene viden om hundes adfærd og mentalitet.
Hundeførerens rolle under testen
Testen har til formål at afdække nogle af hundens medfødte anlæg og egenskaber i modsætning til for eksempel brugskonkurrencer, hvor hunden først og fremmest skal demonstrere en indlært adfærd.
Derfor er det er vigtigt, at hunden på intet tidspunkt i testforløbet er under kommando. Dels kan det hæmme eller forhindre hundens reaktion, hvis den eksempelvis tror, at den er ”på plads”, dels kan hundeføreren udløse en tillært handling ved at give kommandoer med det resultat, at testbeskriveren ikke entydigt kan skelne mellem den medfødte og den tillærte adfærd.
Vi, der står for testen, er godt klar over, at alle hundeførere naturligvis ønsker, at testen går så godt som muligt. Selv om hverken fører eller hund er til eksamen eller prøve, og selv om der under testen hverken vurderes lydighed eller indlærte øvelser, kan man som hundefører alligevel nemt være nervøs. Prøv alligevel at opføre jer så naturligt som muligt, på samme måde, som når I er ude og lufte hunden. Desuden er I velkomne til at rose hunden efter hvert testmoment - men ikke mens momentet kører.
Det er den bedste måde at hjælpe hunden på under de givne vilkår.
Under testen vil I være i en af vore dygtige testlederes kyndige varetægt. De vil hele tiden undervejs fortælle jer, hvad der skal ske i de forskellige momenter, og hvordan I skal forholde jer. Slap derfor bare af og nyd oplevelsen af jeres hunds reaktioner på testen. Ofte bliver man overrasket, fordi hundens reaktioner er helt anderledes, end man havde forventet. Man tror, at man kender sin hund til bunds, men det er vigtigt at se bort fra de dagligdags rutiner, som både du og hunden kender til. Testen består af helt nye situationer, som hunden ikke kender i forvejen, og den kan derfor ikke hente hjælp til at løse problemerne fra sit erfaringsgrundlag.
Det skal for retfærdighedens skyld nævnes, at jo ældre hunden bliver, jo større erfaring har den normalt erhvervet sig. Derfor kan hunde, der er fyldt 5 år, normalt ikke testes.
Er der tidspunkter i hundens liv, hvor man ikke bør teste den?
Der er enkelte forhold, som kan indvirke afgørende på testresultatet. Det gælder naturligvis, hvis hunden er stresset eller ikke er helt rask; men også hormonelle forhold påvirker hunden psykisk, og er en tæve i løbetid, kan det påvirke hendes reaktioner. Derfor er det ikke tilladt at stille en løbsk tæve på mentaltesten, hvor det gælder hundens avlsret.
På Dansk Kennel Klubs mentalbeskrivelse (kuldfremstilling) er det tilladt at stille en løbsk tæve, men da hendes løbetid kan påvirke de efterfølgende hundes adfærd, skal en løbsk tæve altid testes som den sidste på dagen.
Hvordan skal testskemaet forstås
Fælles for de to tests og dermed måden at forstå skemaerne på er, at hundens reaktioner (adfærd) iagttages og beskrives med et kryds i det felt i skemaet, som passer til den adfærd, hunden har udvist i de enkelte testmodeller.
Herved undgår man, at beskriverne evt. fejlfortolker en bestemt handling.
Mentalbeskrivelsesskemaet
For mentalbeskrivelsen gælder, at der her ikke er nogen minimumskrav for at bestå eller ikke bestå.
I skemaet, som for hvert enkelt testmoments vedkommende er opdelt i fem vandrette felter, er et af felterne skrevet med fremhævet skrift. Dette felt illustrerer racens ønskeprofil.
Herefter er det let at sammenligne den enkelte hunds resultat med både raceprofilen, men også med hele kuldets.
Klik her for at se skemaet
Mentaltestskemaet
I mentaltestskemaet, der bruges til avlskåringen, er der indbygget et mærkesystem. Derfor er der også nogle minimumskrav, som skal opfyldes for at bestå.
Under hver reaktion, der beskrives i testen, tildeles hunden enten 0, 1, 2 eller 3 mærker, og når testen er slut, tæller beskriverne mærkerne sammen.
Jo færre mærker, hunden samler, jo tættere ligger hunden på raceprofilen.
Hvis hunden får mere end 32 mærker, kan den ikke bestå mentaltesten.
Da den internationale standard (FCI) for Hovawart kræver, at hunden er skudfast, kan den heller ikke bestå, hvis dens reaktioner i momentet "Skarp lyd" (skud) svarer til beskrivelsen i felt 4 eller 5.
Ud over de givne point, giver skemaet og mærkeantallet en god indsigt i, om hunden ligger tæt på eller langt fra raceprofilen. 1 point er tæt på, 3 point tilsvarende langt fra raceprofilen. I starten kan skemaet pga. de mange felter godt virke lidt uoverskueligt, men med en lille smule øvelse giver det faktisk en god og omfattende information.
Klik her for at se skemaet
Når testen afbrydes
Under en mentaltest/mentalbeskrivelse skal der naturligvis tages hensyn til både hund og testpersonale.
Derfor vil testen blive afbrudt, hvis der opstår risiko for fysiske eller psykiske skader på hunden, for eksempel hvis hunden bliver meget bange under et af testmomenterne. Testbanen opstilles altid under hensyn til hundenes fysiske sikkerhed, og fysiske skader under testen er i praksis uhyre sjældne.
Testen vil også blive afbrudt, hvis testpersonalets sikkerhed trues, for eksempel hvis en hund bider eller de testansvarlige skønner, at der er overhængende fare for, at en hund vil bide.
Afbrydes testen under en mentaltest, kan hunden ikke bestå.
| 
